|
Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid har i Socialisternes Arbejderavis udtalt følgende: ”Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv“.
”Enten har Asmaa intet begreb om, hvilket scenarium, der udspiller sig i det uroplagede land, eller også giver hun ikke meget for de danske soldaters liv eller Genevekonventionen, der omhandler krigsførendes forpligtelser overfor hinanden og de uskyldige civile ofre” udtaler Rune Kristensen, landsformand for Konservativ Ungdom og fortsætter ”Det kan godt være, at Asmaa Abdol-Hamid benytter dem samme ytringsfrihed, som koalitionens befrielsesstyrker har hjulpet den irakiske befolkning med at få, men at sympatisere med grupper, der angriber danske soldater ligger meget tæt op af landsforræderi. De er terrorister – og med sine udtalelser støtter hun terrorvirksomhed”.
”Asmaa mener åbenbart, det er i orden, at de såkaldte modstandsbevægelser kæmper som illegale kombattanter uden nogen former for kendetegn, der skelner dem fra civile og dræber irakiske sikkerhedsstyrker og civilbefolkning, blot fordi de satte krydset et andet sted end de ville have dem til” fortsætter Rune Kristensen.
”Jeg husker en episode i Al Qurnah, hvor en ældre mand ikke ville snakke med mig, men blot sagde: De slår mig og min familie, hvis de ser mig snakke med Jer” fortæller Michael Duus, udsendt til Irak med spejdereskadronen og mangeårigt medlem af Konservativ Ungdom.
Militserne benytter også civil bebyggelse
og samfundsmæssige knudepunkter til at angribe koalitionen fra, ligesom de bomber moskeer og markeder fyldt med civile, hvilket har meget lidt med oprør mod en fremmed besættelsesmagt at gøre.
Konservativ Ungdom mener ikke, at en gruppe oprørere, der ikke overholder noget som helst fra Genevekonventionen og bomber civile, kan betegnes som en modstandsbevægelse, men derimod hører over i afdelingen for terrorister og ekstremister.
Hvilket bringer os tilbage til Asmaa Abdol-Hamid’s udtalelser om, at støtte oprørerne i Irak i deres kamp for et bedre liv. Mener hun virkelig, at det er en fair og lovlig kamp de fører, må det få konsekvenser for hendes fremtid i landet, da Danmark har tiltrådt Genevekonventionen, hvilket også må gælde for selv Enhedslistens opstillede til Folketinget at respektere og værne om.
For yderligere informationer kontakt da Landsformand Rune Kristensen på 21 40 86 98 eller næstformand Mikkel Wrang på 26 20 30 87.
|
 |
|
|
Definition af terror:
Ordet terrorisme benyttes på dansk om to forskellige sammenhænge:
Terrorisme betegner den militære strategi at bruge vold eller trusler om vold mod civile og derved sprede frygt blandt og demoralisere medlemmerne af den angrebne befolkning eller anstifte til almindelig politisk uorden for at tvinge "fjenden" til at komme de stillede krav i møde. Et sidemotiv for terrorisme er ofte at opnå offentlig omtale i medierne for at gøre opmærksom på en gruppes eksistens eller dens "sag".
Terrorisme bruges som en nedsættende karakteristik af fjendens angreb som bundet i en amoralsk voldsfilosofi, der adskiller sig fra almindelig krigsførelse og strider mod krigens love, jvf. Geneve-konventionen.
Kilde: Wikipedia http://da.wikipedia.org/wiki/Terrorisme
Hvad siger den danske lov?
Straffelovens §114
Som et led i det arbejde med anti-terrorlovgivning, der fulgte oven på terrorangrebet den 11. september 2001, blev der pr. 8. juni 2002 indført en definition af terror i den danske straffelov. Det skete ved at ændre §114, som nu i sin helhed lyder:
"§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
Manddrab efter § 237.
Grov vold efter § 245 eller § 246.
Frihedsberøvelse efter § 261.
Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
Kapring af transportmidler efter § 183 a.
Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger."
Hvad siger professor Alex P. Schmid, der var øverstkommanderende i FN’s antiterrorisme afdeling I Wien fra 1999 til 2005:
Terrorism is an anxiety-inspiring method of repeated violent action, employed by (semi-) clandestine individual, group or state actors, for idiosyncratic, criminal or political reasons, whereby — in contrast to assassination — the direct targets of violence are not the main targets. The immediate human victims of violence are generally chosen randomly (targets of opportunity) or selectively (representative or symbolic targets) from a target population, and serve as message generators. Threat- and violence-based communication processes between terrorist (organization), (imperilled) victims, and main targets are used to manipulate the main target (audience(s)), turning it into a target of terror, a target of demands, or a target of attention, depending on whether intimidation, coercion, or propaganda is primarily sought (Schmid, 1988).
Enhedslisten bakker op om overholdelse af Genevekonventionen i Irak:
http://www.vorestog.dk/detmenervi.asp?nyhed=7847
|
|
|